Midtfyns Frikirke er et kristent fællesskab på Fyn, hvor alle er velkomne, og hvor Jesus er centrum. Vi ønsker at være en trosfamilie, der møder hinanden med den kærlighed, Gud har vist os i Jesus, og at have Ham som midtpunkt i vores åndelige liv.

Hos os finder du et favnende fællesskab med god plads til dig. Til gudstjenesterne møder du et nutidigt udtryk med sange og prædikener i et forståeligt sprog. Vi tror, at kirken er et sted, hvor troen på Gud bliver levende, og hvor du kan få en personlig relation til Ham.

Det kristne fællesskab nedbryder kultur-, sprog- og sociale barrierer og skaber et fælles ståsted. Hos os mødes mennesker med vidt forskellig baggrund, for vi tror, at der ikke findes et bedre sted at opdage livet end hos Gud, livets Skaber.

Vi sætter pris på troværdighed, ærlighed, hjælpsomhed og fællesskab – både i hverdagen og i kirkens arbejde.

Sammen er vi kirke – og der er plads til dig!

For kirker er det også vigtigt ikke at stå alene. Midtfyns Frikirke er en del af Apostolsk Kirke i Danmark og desuden medlem af Frikirkenet.

Det tror vi på

I Midtfyns Frikirke er vi optaget af mødet mellem en almægtig Gud og os almindelige mennesker. Det præger os og den måde, vi tænker på, om tro, kirke og fællesskab. Her er et lille uddrag af spørgsmål, vi ofte er blevet stillet.


Derfor er vi ret optaget af Jesus

Jesus er Guds Søn. Hvor mennesker har fejlet, har Jesus genoprettet forbindelsen til Gud. Jesus selv sagde “Jeg er Vejen, Sandheden og Livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig”. Da Jesus døde og tre dage senere kom tilbage til livet, tog han ved dette straffen for alle menneskers fejl og synd og gjorde det muligt for os mennesker, at have nært fællesskab med Gud. Jesus fjernede på den måde skellet, synden, mellem Gud og mennesker. Det handler ikke om, hvad vi skal gøre for at komme nær Gud, men om, hvad Jesus allerede har gjort. Derfor er vi ret optaget af Jesus.

Hvem er Jesus?

Jesus Kristus er Guds søn. Han er ligestillet med Faderen, for det var Gud som i skikkelse af et menneske boede iblandt os. Jesus levede et syndfrit menneskeliv og bragte sig selv som det fuldkomne offer for alle menneskers synd ved at dø på korset. Han blev oprejst fra de døde efter tre dage og vandt over synd og død. Han opsteg til Himlens herlighed og vil vende tilbage til jorden en dag for at regere som Kongernes Konge og Herrernes Herre.

Har jeg brug for Gud?

Mennesket er skabt i Guds billede for at afspejle Ham. Mennesket er Guds mesterværk. Selvom alle har fået et stort potentiale for det gode, er vi alle tiltrukket af ulydighed mod Gud. Bibelen kalder det “synd”. Denne menneskelige tilstand adskiller os fra Gud, vores medmennesker og hele skaberværket. Det fører til ødelæggelse uden nogen tilstrækkelig selvhjælpsmulighed. Hele menneskeheden har brug for frelse.

Mission & værdier

Vores mission er at inspirere mennesker til at opleve Gud og efterligne Jesus

Generøs

Vi lever for mere end os selv og for at tilføre værdi til samfundet.

Folkelig

Vi ønsker at møde mennesker i øjenhøjde og give mening i tiden.

Ægte

Vi er nærværende og værdsætter forskellighed.

Modig

Vi vil hjælpe hinanden med at vokse ind i vores Gudgivne formål i livet.

Engageret

Vi søger efter måder at blive involveret på, fordi mennesker betyder noget.

Mød teamet

Midtfyns Frikirke formes af frivillige medarbejdere. Sammen udtrykker vi tro og fællesskab, som former kirkens daglige liv. Du er velkommen til at kontakte os for en samtale, eller du kan møde os på kontoret eller til gudstjenester.

Samuel Barbé

præst
saba@midtfynsfrikirke.dk

Peder skånning

Lederteam

Solveig Skånning

Lederteam/kasserer

Ole Andersen

Lederteam

Kirsten Andersen

Lederteam

Lisbeth Maibom

Lederteam

Tobias Sandgaard

Formand for JABU
Børn & Unge-forening
jabu@aabenkirke.dk